Danmark

Lægemidler til mennesker

Pharmaceuticals

Vores Pharmaceuticals-division forsker i, udvikler og markedsfører innovative lægemidler af værdifuld betydning for patienter verden over – primært inden for kardiologi, onkologi, gynækologi, hæmatologi og oftalmologi. Herigennem imødekommer vi de stigende krav fra patienter, læger og kontrollerende myndigheder.

 

56E214230C2045659CD4F7466312A078.ashx

 

Målet med vores innovative produkter er at opnå væsentlige terapeutiske fordele for patienterne, samtidig med at de opfylder de stigende krav fra læger og sundhedsmyndigheder.

 

Ekspanderende forskning

Vores forskere inden for lægemiddeludvikling fokuserer primært på hjerte-kar- og dertil relaterede sygdomme, onkologi og gynækologisk behandling. De er på udkig efter små molekyler eller bioteknologiske stoffer, der kan fungere som nye aktive ingredienser. Vi fortsætter med at udvikle på vores produkter, selv efter de er godkendt, for at optimere patientfordele – for eksempel gennem nye leveringsformer eller udvidelse af produktets indikationer.

Blødersygdomme

Blødersygdomme er en samlet betegnelse for sygdomme, som gør, at man nemt kommer til at bløde, og at blodet har svært ved at størke. Blødersygdomme skyldes mangel på et blodstørkningsprotein, som er nødvendigt at have i normal mængde, for at blodet kan størke. De mest almindelige blødersygdomme er von Willebrands sygdom og hæmofili.

 

Hæmofili og von Willebrands sygdom

Langt størstedelen af patienterne med hæmofili er mænd. Hæmofili er arveligt, og hvis sygdommen findes i familien, gives den videre fra mor til barn, men man kan også være den første i familien, som får sygdommen. Blødersygdom inddeles i to grupper: Hæmofili A og B. Har man hæmofili A, mangler faktor VIII i blodet og ved hæmofili B faktor IX. 80 % af alle patienterne har hæmofili A, mens 20 % har hæmofili B. Man inddeler desuden hæmofili i svær, moderat og mild form.
Von Willebrands sygdom findes i forskellige varianter, og er den mest almindelige arvelige blødersygdom. Det menes, at op til én procent af befolkningen kan have sygdommen, der rammer både mænd og kvinder.

 

Vigtigt at fortælle, at man har sygdommen

Det er vigtigt at de, som har blødersygdomme ikke udsættes for unødvendige blødningsrisici. Hvis man f.eks. får et slag i hovedet eller maven, eller skal opereres, er man nødt til at få behandling for blødningen, så den ikke bliver livstruende. Det er meget vigtigt altid at fortælle, at man har en blødersygdom, og at man går rundt med et kort, der fortæller, at man har sygdommen.

 

Behandling af blødersygdom

Der findes medicin, som reducerer eller forhindrer blødninger. Medicinen erstatter det blodstørkningsprotein, som mangler i blodet. Behandlingen gives forebyggende til patienter, som har svær form for hæmofili, og det gør, at mange med blødersygdomme lever et relativt normalt liv.

Atrieflimmer og blodpropper i hjernen

Ved atrieflimmer – eller hjerteflimmer som sygdommen også kaldes – slår hjertet ukoordineret og hjertekamrene trækker sig ikke sammen på normal vis. Det medfører, at blodet kan stå stille i forkammeret, hvorved der kan dannes blodpropper.

 

Blodpropperne fra hjertet følger med blodet op til hjernen. Her kan de sætte sig fast i et blodkar og medføre alvorlige skader i hjernen. Følgerne kan være lammelse, talebesvær og i visse tilfælde død.

 

Ud over behandling for selve atrieflimren vil mange patienter blive tilbudt blodfortyndende behandling for at forebygge blodpropper i hjernen.

 

Blodprop i benets dybe vener

En blodprop i benets dybe vener, som fører blodet tilbage til hjertet, kaldes i medicinsk sprog en dyb venetrombose. Hvis blodgennemstrømningen ikke er tilstrækkelig, kan blodet størkne, hvorved der kan dannes en blodprop, som kan sætte sig fast i venerne. Det er vigtigt at kontakte en læge ved tegn på en dyb venetrombose, blandt andet fordi blodproppen kan rive sig løs og sætte sig fast i lungen.

 

Symptomerne på en dyb venetrombose kan være ømhed og hævelse og huden kan få en rødlig eller blålig farve. Man kan også få feber.

 

Hvert år får cirka 10.000 danskere en dyb venetrombose, og sygdommen rammer mænd og kvinder lige ofte.

 

Blodprop i lungen

Ved en blodprop i lungen – eller en lungeemboli, som sygdommen også kaldes – har en blodprop i de dybe vener revet sig løs og sat sig fast i lungen.

 

Symptomerne på en blodprop i lungen kan være åndenød og smerter ved vejrtrækning. Man kan også opleve smerter i brystet, feber og blodigt slim fra lungerne.

 

En blodprop i lungen kan være dødelig, og det er vigtigt at søge omgående lægehjælp ved symptomer herpå.

Testosteronmangel

Testosteron er det mandlige kønshormon og bliver dannet i testiklerne. Det har vigtige funktioner i forskellige faser af livet. Hos ufødte børn sikrer det udviklingen af det mandlige kønsorgan. I puberteten gør det drengen maskulin. Endelig styrer det hos voksne den seksuelle funktion og vedligeholder de mandlige karakteristika.

 

Alle disse funktioner kan blive svækket ved mangel på testosteron, en tilstand kendt som hypogonadisme. Årsagerne kan være arvelige, stamme fra sygdomme i testiklerne eller fra problemer i det kontrolcenter i hjernen, som er styrer testiklernes funktion. Alder har også betydning for produktionen af testosteron.

 

Symptomerne er ofte diffuse og uspecifikke. For eksempel kan den intellektuelle eller muskulære styrke blive mindre. Andre symptomer er angst, depression, irritation og manglende koncentrationsevne. Mindre produktion af testosteron kan også påvirke sexlysten, rejsningsfunktionen og sædproduktionen. Knogleskørhed er en anden mulig konsekvens, ligesom hårtab og mindre skægvækst.

 

Erektil dysfunktion (rejsningsproblemer)

Et aktivt sexliv er vigtigt i de fleste partnerskaber. Derfor kan det være problematisk, hvis samlejet ikke er tilfredsstillende for begge partner, ikke varer længe nok eller slet ikke sker på grund af rejsningsproblemer.

 

En erektion er den naturlige respons på seksuelle stimuli. Der kan være flere årsager til, at en mand ikke er i stand til at have samleje med sin partner. Man bruger kun begrebet erektil dysfunktion, hvis manden permanent ikke er i stand til at få rejsning, og at tilfredsstillende sex ikke længere er muligt. Generelt bruger man betegnelsen, hvis de fleste forsøg på samleje indenfor en periode på mere end tre måneder er mislykkedes.

 

Selvom ikke alle taler om det, er mange mænd ramt af erektil dysfunktion. Tilbage i 1995 opgjorde British Journal of Urology antallet af mænd med erektil dysfunktion på verdensplan til mere end 150 millioner. Risikoen for at få erektil dysfunktion stiger med alderen.

 

Et spørgsmål om interaktion

En erektion er resultatet af en perfekt interaktion mellem nervesignaler, signalstoffer og muskelceller. Denne sensitive interaktion er forstyrret, når en mand har rejsningsproblemer.

 

Mænd, som er ramt af rejsningsproblemer, har ofte en mistanke om, at stress eller psykologiske problemer er årsagen. Men disse faktorer er sjældent den direkte årsag til seksuelle problemer. På den anden side kan stress føre til en livsstil, som påvirker udviklingen af rejsningsproblemer. Det kan for eksempel være rygning, forbrug af alkohol, højt blodtryk eller overvægt.

 

Udover at evnen til at opnå erektion er kortere varighed af erektionen et andet tidligt tegn på begyndende erektil dysfunktion. Dette kan pege på vaskulær sygdom og er en grund til at kontakte en læge.

 

Sammenhæng med andre sygdomme

Dårligt blodomløb påvirker i særlig grad mandens evne til at få rejsning. En anden årsag til rejsningsproblemer kan være højt blodtryk. Desværre kan rejsningsproblemer også hænge sammen med brug af medicin mod for højt blodtryk. Andre sygdomme, som kan føre til rejsningsproblemer er diabetisk og problemer med prostata.

 

Tal om problemet

Hvis en mand ved enkelte lejligheder ikke kan få rejsning eller bevare rejsningen, er der ikke nogen grund til at være bekymret. Men hvis problemet varer ved over en længere periode, bør man tale med sin partner og læge om det. Samtaler om rejsningsproblemer er helt almindelige for en læge, og han eller hun vil håndtere situationen helt professionelt. Ofte vil lægen spørge ind til andre sygdomme som f.eks. diabetes, højt blodtryk eller Parkinson's sygdom.

 

En åben og tillidsfuld samtale med lægen giver de bedste chancer for en succesfuld behandling.

Kræftsygdomme

Leverkræft

I Danmark får ca. 300 mennesker konstateret leverkræft om året. Leverkræft forekommer især hos ældre, og dobbelt så mange mænd som kvinder rammes af sygdommen.

 

Man har forhøjet risiko for at udvikle leverkræft, hvis man har skrumpelever (cirrose) eller som følge af hepatitis eller et højt alkoholindtag.

 

Symptomerne på leverkræft kan være vage

Leveren har en stor reservekapacitet, og tumorer i leveren vokser ofte langsomt. Det betyder, at symptomerne kan være vage og først viser sig i et sent stadie, og derfor stilles diagnosen leverkræft ofte også sent.

 

Symptomerne kan være en generel følelse af ubehag i maven, appetitløshed, kvalme og vægttab. Smerter i ryggen på højde med højre skulderblad eller gulsot kan også være tegn på leverkræft

 

Leverkræft og levermetastaser – to vidt forskellige sygdomme

Leverkræft bør ikke forveksles med levermetastaser. Det er to vidt forskellige sygdomme. Leverkræft er kræft, der er opstået i selve leveren. Kræft, der har spredt sig til leveren fra en anden kræftsygdom, kaldes levermetastaser. De fleste former for kræft kan føre til metastaser i leveren, som opstår, når kræftceller føres via blodet til leveren.

 

 

GIST, GastroIntestinal Stromal Tumor

GIST er en sjælden form for kræft, som hovedsageligt udvikles i mave-tarmsystemet. Sygdommen opstår hos 50-60 personer om året i Danmark og ses hyppigst i 65–70-årsalderen.

 

GIST er en type sarkom, dvs. tumorer, som opstår i knogler, muskler, blodkar eller bindevæv. Tumoren forekommer oftest i maven (60 procent) eller i tyndtarmen (30 procent), men kan forekomme overalt mellem spiserøret og endetarmen.

 

GIST giver vage symptomer

Symptomerne på GIST kan variere afhængigt af, hvor tumoren er placeret. De mest almindelige symptomer er mavesmerter, at tumoren kan mærkes i maven, opkastninger med friskt blod eller blod i afføringen. Andre symptomer kan omfatte træthed, utilpashed, vægttab, kvalme, synkebesvær, nattesved og feber.

 

Prostatakræft

Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd, og ca. 1.188 danske mænd mister om året livet som følge af sygdommen. Prostatakræft forekommer sjældent hos mænd under 50 år, og gennemsnitsalderen for diagnosticering er over 70 år.

 

Prostata (blærehalskirtlen) sidder lige under urinblæren og er på størrelse med en valnød. Prostatas vigtigste funktion er at producere sædvæsken, som transporterer den mandlige sæd gennem urinrøret.

 

Hos mange mænd over 50 år forstørres prostata. Denne forstørrelse er godartet, men hos en del kan urinrøret klemmes, hvilket giver problemer med vandladningen.

 

Symptomer på prostatakræft

Prostatakræft giver som regel ingen symptomer i tidlige stadier af sygdommen, men de mest almindelige symptomer på prostatakræft er: Vandladningsproblemer (hyppige vandladninger, startbesvær, problemer med at holde på vandet, slap urinstråle eller smerter ved vandladning), rejsningsbesvær eller smerter ved udløsning. Blod i urinen eller blod i sæden samt smerter i lænden, hofterne eller øvre del af låret kan også være symptomer på prostatakræft. Disse symptomer behøver ikke at være tegn på kræft, men har man et eller flere symptomer, bør man søge læge.

 

Oplever du nye symptomer – tal med din læge

Hvis du har prostatakræft og oplever nye symptomer, som f.eks. knoglesmerter, træthed eller søvnbesvær, bør du kontakte din læge og fortælle om symptomerne. Din sygdom kan have udviklet sig, og der findes måske en anden type behandling, der er bedre egnet til dig.

 

Tarmkræft

Tarmkræft er en af de hyppigste kræftsygdomme i Danmark, og der konstateres 4.300 tilfælde af sygdommen om året. Tarmkræft dækker både over kræft i tyk- og endetarmen. Risikoen for at udvikle sygdommen stiger med alderen, og sygdommen forekommer hyppigere efter 50-års alderen.

 

Tarmkræft er en alvorlig sygdom, men udsigterne er gode for dem, der søger læge i tide. Tarmkræft er ikke en sygdom, der tales meget om. Dette skyldes måske, at mange finder det svært og intimt at tale om.

 

Symptomer på tarmkræft

Det er vigtigt at kende til symptomerne på tarmkræft, for at kunne søge læge i tide. Symptomerne kan variere fra person til person, men de mest almindelige symptomer er ændring i afføringsmønstret (diarré eller forstoppelse) eller blod i afføringen. Træthed, vægttab eller smerter i maven kan også være symptomer på tarmkræft. Hvis du oplever nogle af disse, er det vigtigt at søge læge. Der kan være mange andre årsager til disse symptomer, men det er vigtigt at klarlægge den præcise årsag.

Endometriose

Man skulle tro, at alt har sin faste plads i menneskets krop. Men der er situationer, hvor den naturlige orden bliver forstyrret. Det gælder for eksempel endometriose.

 

Ved denne sygdom sætter væv fra livmoderens slimhinde (endometriet) sig fast i områder, hvor det ikke hører hjemme: for eksempel på æggestokkene, æggelederne eller i andre organer i bækkenhulen.

 

Det store problem er, at det væv fra livmoderslimhinden, som sætter sig fast andre steder i kroppen, sætter gang i en inflammatorisk reaktion med sammenvoksninger til følge. Dette kan føre til alvorlige smerter i underlivet og bækkenet, kramper og smerter ved menstruation samt under samleje. Endometriose er også en udbredt årsag til infertilitet.

 

Årsagerne er ikke fuldt ud kendte

På verdensplan lider mange millioner kvinder af endometriose. Det er estimeret, at 10% af alle kvinder i den fødedygtige alder er ramt at sygdommen. Heraf har hver femte så alvorlig endometriose, at det medfører smerter og sammenvoksninger, som forværrer livskvaliteten og giver nedsat fertilitet. Alligevel forbliver sygdommen udiagnosticeret hos mange kvinder. Ofte bliver symptomerne tolket som normale menstruationssmerter. En helt sikker diagnose kan kun stilles ved at foretage en kikkertoperation, men også andre kliniske fund kan i visse tilfælde give tilstrækkelig stærk mistanke til at stille en diagnose uden operation. En medicinsk behandling er førstevalg. En endometrisk læsion kan fjernes kirurgisk, men omkring af halvdelen af kvinderne får symptomer igen efter operationen.

 

Årsagerne til sygdommen er endnu ikke fuldt ud kendte. De fleste eksperter mener, at en tilbagestrømning af menstruationsblod bærer cellerne fra livmoderslimhinden via æggelederne til bughulen. Andre forskere mener, at cellerne spreder sig fra livmoderen via lymfe og blodkar.

 

Prævention

Moderne præventionsformer giver en høj beskyttelse mod uønsket graviditet. De er også reversible, så en kvinde kan blive gravid, når hun holder op med at anvende prævention.

 

Det har styrket kvinders rolle i samfundet, at de i dag kan træffe bevidste valg om at blive gravid – og hvornår. Moderne præventionsformer gør det lettere for parrene at planlægge deres familieliv og have sex uden at bekymre sig om uønsket graviditet.

 
Forskellige metoder – individuelt valg

Hormonprævention indeholder hormon, som har samme effekt som sex-steroiderne østrogen og progesteron, som produceres i kvindens krop. Der findes forskellige former for hormonprævention. Blandt alternativerne er p-piller, spiral, plaster, p-ring, implantater og injektioner.

 

Alle former for hormonprævention skal ordineres individuelt – som regel af den praktiserende læge eller en gynækolog. Ved valg af præventionsform lægger man vægt på kvindens alder, hendes medicinske historie og helbredstilstand, livssituation samt personlige præferencer og forventninger til præventionen.

Aldersbetinget makula degeneration (AMD)

Ved AMD dør sansesellerne i makula, den gule plet på nethinden, hvor læsesynet sidder. Symptomerne på sygdommen er typisk, at det bliver svært at læse og genkende ansigter. For-mer kan blive forvrænget, så lige linjer bliver bølgede. Har man disse symptomer, skal man hur-tigt kontakte en øjenlæge, da sygdommen kan forværre sig hurtigt.

 

Sygdommen, som hovedsageligt rammer ældre personer, starter med den tørre form af AMD, hvor cellerne i makula dør langsomt. Denne tilstand kan gå over i våd AMD, hvor der gror nye blodkar ind i de tørre pletter. Den våde AMD kan udvikle sig hurtigt med alvorlige skader på sy-net som følge. Disse sygdomme er hyppige årsager til, at danskere mister synsevne og ek-sempelvis mister evnen til at køre bil.

 

Den tørre form for AMD kan ikke behandles medicinsk, men man kan få hjælpemidler, som let-ter hverdagen med sygdommen. Den våde form kan i dag behandles medicinsk ved at ødelæg-ge de nye blodkar, som bliver dannet under sygdommen.

 

Ældre personer bør gå til kontrol hos en øjenlæge, som kan undersøge for tidlige stadier af sygdommen.

 

Øjenkomplikationer som følge af sukkersyge

Sukkersyge eller diabetes kan skade øjet på flere måder. En af de alvorligste komplika-tioner er sygdom i øjets nethinde. Ved sukkersyge kan de små blodkar i nethinden blive så skrøbelige, at de ikke kan holde til trykket fra blodkarrene. Hvis et blodkar springer, kan det føre til blødninger i øjet. De små blodkar kan også blive utætte, så der ophober sig væske i øjets nethinde. Begge komplikationer kan skade skarpsynet og der kan dannes nye blodkar, som igen kan gå i stykker.

 

Har man diabetes, skal man løbende holde kontrol med sit blodsukker og sit blodtryk. Det er også vigtigt, at man går til kontrol hos en øjenlæge, så tidlige tegn på skader i nethinden skal blive opdaget og behandlet.

 

Blodprop i øjets nethinde

En blodprop i øjets nethinde kan medføre pludseligt tab af syn uden smerter. Blodpropper i øjet skyldes ofte lokale forhold i øjet som afklemning af venerne i øjet, eksempelvis af en arterie.

 

Oplever man pludseligt synstab, er det vigtigt at søge lægehjælp omgående.

Samarbejdsaftaler mellem Bayer A/S, division Bayer Pharmaceuticals og en række patientforeninger:


Samarbejdsaftaler 2021

Klik her


Samarbejdsaftaler 2020

Klik her


Samarbejde om EHC 2019

Klik her

 

Nordisk Møde 2019.

Klik her

 

Danmarks Bløderforening 2019

Samarbejde om projekt “Beslutningsstøtte i Bløderbehandlingen”.
Klik her

 

Øjenforeningen 2019

Samarbejde om projekt “Undersøgelse af håndtering af diabetisk øjensygdom i regionernes diabetesindsats”.
Klik her

 

Selskab for Mænds Sundhed

Formålet med samarbejdsaftalen er at sætte fokus på mænds sundhed og behovet for, at mænd tager ansvar for egen sundhed og søger lægehjælp ved behov.

 

Selskab for Mænds Sundhed

Formålet med samarbejdsaftalen er at gennemføre aktiviteter, der sætter fokus på mænds sundhed og sygdomme, og dermed virker til forbedring af mænds sundhed.

 

PAH Patientforeningen

Formålet med samarbejdsaftalen er at skabe opmærksomhed om PAH i Danmark og tiltag, der kan forbedre PAH-patienternes liv samt understøtte netværk blandt patienter og pårørende. 2015

 

Propa - Projekt Ni ud af Ti

Samarbejde om projekt "Ni ud af Ti".

Donationer 2021
Klik her

På denne side kan der downloades uddannelsesmateriale til sundhedspersonale

 

Diane Mite

Tjekliste til den ordinerende læge og patientkort
Klik her

 

Eylea

Vejledning til den ordinerende læge og vejledning til patienter
Klik her

 

Mirena - Jaydess - Kyleena

Vejledning til sundhedspersonale
Klik her

 

Kombinerede hormonelle præventionsmidler (Qlaira, Yasmin, Yasminelle)

Tjekliste til den ordinerende læge og patientkort
Klik her

 

Nebido

Administrationsvejledning til Nebido® (testosteronundecanoat)
Klik her

 

Xarelto

Administrationsvejledning til Xarelto® (rivaroxaban)
Klik her